Vin & Gastronomi-aftner på Frøken Madsens Spisehus 2023
Vi elsker kulturen omkring det gode glas vin, matchet med den rigtige gastronomi. Ideen med vores tema-vinaftner er at bringe vores gæster ud af deres komfort-smag og prøve nye spændende smagsoplevelser.
Vi elsker konceptet Social Dining og vore gæster møder op med åbent sind, for at blive beriget med nye bekendtskaber og nye vine. Vinene vil blive præsenteret af David fra Vinslottet og menuen af Dennis og Thomas og de går rundt ved bordene for at komme i dialog med gæsterne.
Smageprogram vil blive lagt op på vores Facebookside ca. en uge før arrangementet holdes.
Der kan også købes gavekort til vores events.
Forhør om plads først!
Endelig bordbestilling er ved forudbetaling på Mobilpaynr: 98489, noter venligst arrangement.
Gavekort til vinaftner kan købes.
NB! Der tages forbehold for fejl og evt. ændringer
1. halvår 2023:
Fredag d. 24. marts kl. 18.
Vinaften: Spanske Vine med Tapas-serveringer
Vine og Tapas serveres i 5 Heats. Ca. 10 vine. Pris. 795 kr. pr. prs.
En meget lækker vinsmagning med ca. 10 vine, der repræsenterer en række vine fra det moderne spanske med frugt og elegance og knap så meget fadlagring, som Spanien historisk har været kendt for. Vi skal rundt i de spanske vinregioner og menuen er et væld af små retter, der er ledsaget vinene. Viva Espana!
Fredag den 21. april kl. 18.
Vinaften: Bourgogne aften.
4 retters menu med ca. 9 vine der passer til. Pris. 895 kr. pr. prs
Chardonnay og Pinot Noir hersker i Bourgogne og vinene derfra har forført hele vinverden. Nogle af verdens dyreste vine bliver lavet på Pinot Noir-druen og denne aften skal vi smage nogle vine fra kendte appellationer. Vi skal smage Bourgogne fra Vinslottets 3 forskellige producenter, der er meget forskellig i deres tilgang til vinproduktion. Glæd dig en aften udover det sædvanlige med Chablis, Meursault og Gevrey Chambertin, matchet det bedste fra køkkenet.
Fredag d. 26. maj kl. 18.
Vinaften: Sprøde Tyske vine til forårets friske råvare.
4 retter og ca. 8 forskellige vine, Pris. 745 kr. pr. prs.
Denne aften fokuserer vi på de elegante og friske vine fra Tyskland, der går godt til årstiden. David fra Vinslottet vil guide os igennem en perlerække af lækre kvaliteter fra 3 forskellige Top- producenter. Vi skal smage alt fra Sylvaner, til Riesling og Spætburgunder. Dennis og Thomas fra Frøken Madsens spisehus vil kombinere en menu, med forårets spæde gevækster, der passer til de elegante vine.
2. halvår 2023
Fredag d. 7. juli kl. 18.
Vinaften: Roséfest med lækker sommermenu.
Velkomstbobler, 4 retter og 9 vine. Pris. 745 kr. pr prs
Vi indleder sommeren med et brag af en roséfest. Rosévine har aldrig været så populære som nu af flere grunde. Dels er kvaliteten blevet tårnhøj og danskerne har opdaget hvor velegnede de er til den Danske Gastronomi. David fra Vinslottet vil forklare de forskellige metoder der bliver brugt ved roséproduktion. Vi skal smage måske verdens bedste rosé- vinhus fra Provence, Chateau Roubine`s forskellige rosétyper, sammenlignet med Rosévine fra andre lande.
Fredag d. 25. august kl. 18.
Vinaften: Klassiske Italienske vine
4-5 retter og 11 vine. Pris 895 kr. pr prs.
Danskernes foretrukne vinland byder på en ufattelig diversitet og denne aften skal vi smage nogle vine fra Top-producenter fra de forskellige regioner. Glæd dig til at smage kendte vine op mod hinanden, som f.eks. Chianti, Brunello, Barolo og Amarone med en lækker menu til.
Fredag den 22. september kl. 18.
Amerikansk Vinaften: Vine fra Nord og Sydamerika
4 retter og 9 vine. Pris pr prs 795 kr.
Det bedste fra Nord og Sydamerika samlet i en smagning, på en aften. Vi skal smage topvine fra 3 lande, Chile, Argentina og USA. Denne aften skal vi smage koldt klima kyst-vine med god balance og intense bjergvine. Aftenen byder på druer som Riesling, Chardonnay, Pinot Noir, Carmenere, Cabernet Sauvignon og den mørke Malbec. Vi hylder drue-diversiteten med en lækker menu bestående bla.af. velhængte udskæringer og retter inspireret fra Nord og Syd Amerika.
Fredag d. 20. oktober kl. 18.
Vinaften: Vine til Vildt – 4 retter og 8 vine 845 kr. pr. prs.
Denne vildtaften vil vi servere oversøiske Pinot Noir-vine til fuglevildt og koncentrerede Syd Italienske, samt Rhonevine til kronvildt. Vine til vildt bør have en snert af sødme der fremmer vildtets optimale smag, kombineret med den rette tanninstruktur i vinen. Vi glæder os, det bliver vildt godt.
Fredag d. 24. november kl. 18:00
Vinaften: Julevine samt nytårsbobler, til den traditionelle Julemad
4 retter og ca. 9 vine. Pris 795 kr. pr. prs.
De bedste forslag til den Traditionelle julemad. Denne vinaften går mad og vin op i en højere enhed og du vil blive inspireret til årstidens bedste mad og vinmatch.